Om teamet og AI hos Nordisk Film
Du bliver en central del af vores nye AI Center of Excellence (CoE), som er forankret i IT & Digital Transformation. Vores CoE er etableret for at accelerere brugen af AI i hele Nordisk Film, fra Filmproduktion og Distribution til Biografer og Gaming. Vores formål er at gå fra pilotprojekter til skalerbare AI-løsninger der giver hele forretningen ekstra værdi.
Du vil arbejde tæt sammen med medlemmerne i vores CoE, vores AI Lead, forretningsenhedernes AI-champions og resten af Digital Transformation-teamet. Du bliver en del af et team, der bygger bro mellem teknologi og forretning, og vi prioriterer sparring, videndeling og en kultur, hvor vi tester, lærer og udvikler os sammen.
Rollen som AI Application Specialist
Som AI Application Specialist er din primære opgave at eksekvere. Du er den, der bygger, konfigurerer og implementerer de AI-løsninger, som vores CoE udvikler i partnerskab med forretningen. Du vil arbejde hands-on med alt fra prompt engineering og opsætning af AI-agenter til integration af AI-modeller og udvikling af nye applikationer.
Rollen er ideel for dig, der har teknisk erfaring og en stærk nysgerrighed, og som ønsker at vokse med opgaven. Du vil få en nøglerolle i at realisere vores AI-strategi i tæt samarbejde med CoE-teamet og vores AI Lead, der har fokus på og ansvar for arkitektur og forretningsafdækning.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
-
Designe, bygge og vedligeholde AI-løsninger, herunder workflows, assistenter og automatiserede processer.
-
Udvikle og finjustere prompts og anvende forskellige AI-modeller til at løse konkrete forretningsproblemer.
-
Udvikle og idriftsætte Proof of Concepts, der demonstrerer brugsscenarier og understøtter forretningen, inden overgang til produktionsklar løsning.
-
Implementere og drifte AI-applikationer i samarbejde med forretningsenhederne og IT, herunder overgang fra Vibe Code til Produktion samt dokumentere løsninger.
-
Teste og eksperimentere med nye AI-værktøjer, platforme og teknologier for at afdække nye muligheder.
-
Bidrage til udviklingen af genanvendelige AI-komponenter og -skabeloner i vores "AI Toolbox".
-
Understøtte forretningsenhederne med teknisk sparring og sikre, at løsningerne skaber den ønskede værdi.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
-
Har min. 2 års praktisk erfaring med udvikling og implementering af tekniske løsninger, gerne med fokus på AI, machine learning eller data science.
-
Har en relevant uddannelse inden for eks. softwareudvikling, datalogi, IT eller lignende.
-
Er teknisk stærk og nysgerrig. Du er ikke bange for at skrive kode, arbejde med API'er, designe prompts og sætte dig ind i ny teknologi.
-
Trives med at eksekvere, bygge og se konkrete resultater af dit arbejde.
-
Er en holdspiller, der er god til at samarbejde med både tekniske og ikke-tekniske kolleger.
-
Er proaktiv, løsningsorienteret og har et stort gåpåmod og lyst til at lære i en branche i konstant forandring.
-
Taler og skriver flydende dansk og engelsk.
Det vigtigste er ikke, at du kan alt på forhånd, men at du har den rette tekniske grundforståelse, en ukuelig nysgerrighed og mod på at blive en af vores nøglespillere inden for AI.
Hvad tilbyder vi?
-
En unik mulighed for at være med til at bygge og forme brugen af AI i en førende medie- og underholdningsvirksomhed.
-
En central, eksekverende rolle med stor indflydelse på vores AI-projekter fra start til slut, på tværs af organisationer og forretningsenheder.
-
Et stærkt fagligt miljø i vores AI CoE og Digital Transformationsteam med fokus på udvikling, sparring og certificeringer.
-
En dynamisk hverdag med stor variation i opgaver, teknologier og projekter på tværs af Nordisk Film.
-
En kultur, hvor vi prioriterer at eksperimentere, lære hurtigt og omsætte idéer til handling.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Jesper Paustian, Sr. Director IT & Digital Transformation, på
[email protected].
Arbejdsadresse:
Mosedalvej 14
Valby, 2500
Denmark
Ansøgningsfristen er 15/03/2026, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.
Fortæl gerne i din ansøgning, hvilke AI-teknologier eller projekter du har arbejdet med, og hvad der driver din nysgerrighed inden for feltet.
Nordisk Film skaber prisvindende film og tv-serier, driver biografer i Danmark, Norge og Sverige, udvikler computerspil gennem en række gaming-selskaber, står bag PlayStation i Norden. Nordisk Film er en del af den nordiske mediekoncern Egmont, der skaber stærkt indhold og platforme inden for film, tv, biografer, streaming, computerspil, e-handel, marketing services, undervisning, magasiner og bøger. Egmont står også bag virksomheder som TV 2 i Norge, Lindhardt og Ringhof og Story House Egmont. Hele Egmont er en fond. Det betyder, at overskuddet går til udvikling af vores medier samt til at hjælpe udsatte børn og unge og støtte filmtalenter. We bring stories to life.