Baren er en lille og hyggelig bar centralt placeret på hjørnet af Østergade. Her kan du altid føle dig hjemme eller lade dig rive med af den festlige stemning og spændende drinks og øl på vores barkort.
Bartender:
Som bartender på Baren Herning er din primære opgave at sørge for at vores gæster altid får den lille tand mere end de forventer. I REKOM tror vi nemlig på at alt det som vores gæster forventer er “betjening” og alt det der overgår deres forventninger er GOD betjening! Som person er du ansvarsbevidst og tager ejerskab for dig selv og dine omgivelser. Det er vigtigt at du er smilende, udadvendt og besidder en god portion tålmodighed og et ekstraordinært servicegen! Det er vigtige grundpiller i rollen som bartender da du i løbet af en vagt er i tæt kontakt med festglade gæster, hvor det er din og dine kollegaers opgave at bidrage til en uforglemmelig aften og for at vores gæster føler sig godt tilpas. Vi arbejder i en branche med fart over feltet og derfor er det vigtigt at du altid formår at have det kølige overblik. .
Vi håber at du bliver den nye stjerne i vores team og vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdet er studievenligt, da arbejdstiderne hovedsageligt ligger i weekenderne.
Runner:
Ønsker du at blive runner på Baren Herning, så er du beredt på et job med fart over feltet! Runnere er den olie der får hele maskineriet til at køre som smurt, vores bomstærke blæksprutter, der trives i et hektisk arbejdsmiljø. Sammen med dine kollegaer vil du stå for at vores venue altid fremstår præsentabelt, at dine kollegaer altid er forsynet med de varer og redskaber der gør at de er istand til at udføre deres arbejde og at du skaber en fest for vores gæster som du konstant vil færdes iblandt. Dine spidskompetencer bør være en uovertruffen ordenssans og struktur, du er smilende, hjælpsom og dit serviceniveau er i top. Da du som runner konstant bevæger dig rundt på venue er du også din managers ekstra øjne, så hvis du observerer noget hvor vi kan optimere, så hjælper du os alle til at blive endnu bedre. Vores runnere er i stor grad også ambassadører for fællesskabet, du vil som en af de eneste positioner have mulighed for at bevæge dig rundt til alle dine kollegaer, så husk at give dem en highfive, en krammer eller en hilsen med på vejen når du kommer forbi.
Vi håber at du bliver den nye stjerne i vores team og vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdet er studievenligt, da arbejdstiderne hovedsageligt ligger i weekenderne.